Solafskærmning

Udviklingen af solafskærmning i glas er gået fra gennemfarvet glas via belagte glas, som effektivt reducerer såvel sollys som solenergi, til de nyeste typer, som lukker meget sollys og kun lidt solenergi ind, og samtidig er energiglas.

De gennemfarvede og de belagte glas kan også kombineres i termoruder med lamineret energiglas. De nyeste typer har alle de “termiske” egenskaber i det yderste glas og kan dermed have almindeligt lamineret glas indvendigt.

Solafskærmende glas bliver bedre og bedre 

Den moderne version af solsafskærmende glas er heldigvis meget bedre end det meget mørke glas, man tidligere kunne få. Glasset er ofte almindeligt glas – med en solafskærmende folie monteret. 

Glarmesteren hjælper dig gerne med at beslutte, om glasset skal være solafskærmende fra fabrikken, eller du kan få monteret en folie efterfølgende. 

solafskærmende glas i vindue

Energiruder med solafskærmning

En nødvendig beskrivelse af energiruder vil indeholde fastlæggelsen af energimærkningen: Hvor god isolering, U-værdi: Hvor meget sollys og hvor meget solenergi ønskes ind.

Solafskærmende glas giver æstetiske muligheder for at påvirke facadens udseende. Glas er diskret og elegant sammenlignet med mange andre typer solafskærmning.

Økonomisk medfører valget af solafskærmning ingen ekstra monteringsomkostninger ved nybyggeri. Det kræver ingen speciel vedligeholdelse ud over normal rengøring.

glarmester vindue direkte sol

Glarmesteren hjælper med din solafskærmning

Når du taler med glarmesteren får du en professionel vurdering af, hvilken løsning der bedst opfylder dine behov. Måske er solafskærmende glas ikke nødvendigt – sommetider er gode persienner, en markise eller beplantning skygge nok.

Solafskærmende glas benyttes mest til rum, hvor der er risiko for overophedning – og derfor vil glasset ikke egne sig til alle rum. 

solafskærmning er nemt og godt