
Nyheder
Glasløsninger kan gøres mere fuglevenlige

Nyheder
Glasløsninger kan gøres mere fuglevenlige
Op mod en million fugle dør hvert år i Danmark efter at være fløjet ind i glas, viser beregninger fra Danmarks Ornitologiske Forening.
Fuglene bliver især snydt, når de kan se igennem glas eller ser spejlinger af naturen i overfladen. Det sker blandt andet ved glasafskærmninger, altaner og bygninger med store glaspartier.
Ifølge Glarmesterlauget i Danmark handler det ikke om at vælge glas fra – men om at vælge de rigtige løsninger. Med såkaldt fugleglas kan ruderne gøres synlige for fugle, uden at det går ud over funktion eller æstetik.
Løsningerne spænder fra diskrete mønstre og belægninger til lamineret eller matteret glas. Fælles for dem er, at de bryder glasset visuelt, så fuglene ikke opfatter det som fri passage.
Har du brug for
en skræddersyet glasløsning?
Kontakt vores specialist
Brian Hansen
Indehaver & certificeret glasrådgiver



