
Nyheder
På felttur til Scanglas

Nyheder
På felttur til Scanglas
Med F. Weien Svendsen på felttur
Vi pakkede bussen med alle vores medarbejdere og begav os mod Scanglas’ fabrikker i Esbjerg og Kjellerup. Det skulle nemlig vise sig, at vi fik en øjenåbnende indsigt og viden om det glas, vi har i hænderne til daglig.
Vi hoppede i sikkerhedsvestene og ind på fabrikken i Esbjerg med summende maskiner, sikkerhedshjelmklædte medarbejdere og stakkevis af glas.
Vi blev varmt modtaget af Mia Jaltoft og Alex Thomsen, der gav os et dybere indblik i bearbejdningen og tilskæring af glasset hos Scanglas.
Og ind i bussen igen og mod næste fabrik: Scanglas i Kjellerup, hvor vi trin for trin blev ført igennem produktionen af termoruder af Ionela Obel og Lars B. Hansen. Et utroligt indblik i detaljegraden og arbejdet, der lægges i hver eneste termorude. Vi forlod fabrikken med fornyet respekt for dette håndværk.
Som konklusion kan vi nu med endnu større overbevisning stå inde for kvaliteten af det glas og termoruder, vi forhandler hos F. Weien Svendsen. Vores medarbejdere er nu endnu bedre rustet til at give dig kvalificeret rådgivning.
Vi siger tusind tak til Scanglas for den eksklusive rundvisning!
Har du brug for
en skræddersyet glasløsning?
Kontakt vores specialist
Brian Hansen
Indehaver